• Velkommen til Vridsløselille Statsfængsel, eller rettere til Kongens Ø Vridsløselille. Det er min arbejdsplads, og nu vil jeg tage dig med på en kort rundvisning, og fortælle lidt om fængslet og om Kongens Ø Vridsløselille, siger Allan Olsen.
  • Vridsløselille Statsfængsel er over 150 år gammelt, og er et meget berømt fængsel. Hvem kender ikke fængselsporten, hvor Egon Olsen røg ind og ud gennem alle Olsen-banden filmene. Det er lidt sjovt, jeg var selv med i den sidste Olsen-banden film, men det er et par dage siden, og fængslet er da heller ikke længere tidssvarende, har man besluttet. I 2016 er det slut med Vridsløselille Statsfængsel, og de indsatte bliver flyttet til et nyt superfængsel på Falster.
  • Kongens Ø driver afdeling J, der er en behandlingsafdeling. Indsatte fra alle fængsler i Danmark kan søge ind på afdeling J. Her har de indsatte lidt flere frihedsgrader end indsatte på andre afdelinger. Til gengæld er de også 100 procent clean, og det bekræftes af de obligatoriske urinprøver, der bliver taget.
  • I afdeling J er der plads til 24 indsatte, og i efterbehandlingsafdelingen - afdeling D1 - er der plads til 15 indsatte. I dag tager Kongens Ø Vridsløselille sig også af afgiftning og motivationsarbejde, og vi har på den måde lettere ved at følge udviklingen for den enkelte indsatte.
  • Mit job hos Kongens Ø er først og fremmest at motivere indsatte til at gå i behandling for deres misbrug. Det kan både være folk, der sidder i varetægt og indsatte, som allerede har fået deres dom. . Det gør jeg fortrinsvis i Vestre Fængsel, hvor jeg bruger en del af min tid. Jeg prøver at skabe en god relation til den indsatte, hvilket er helt afgørende for at opnå en tillidsfuld dialog. Det er et spændende og udfordrende job, hvor jeg møder mange mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Det er meget livsbekræftende at opleve mennesker træffe en afgørende beslutning om at stoppe deres misbrug. Et misbrug, som ofte har haft en medvirkende årsag til deres kriminelle handlinger.
  • Der er cirka 200 indsatte i Vridsløselille Statsfængsel, og omkring hver fjerde – cirka 25 procent – er Kongens Ø i kontakt med.
  • Halvøen, som vi kalder den, hedder egentlig afdeling D1. Det er en Kongens Ø’s afdeling for efterbehandling, hvor vi arbejder med at fastholde de indsattes stoffrihed, og at forberede dem til et nyt liv uden for murene. Her har de indsatte mange frihedsgrader, og der er et godt og velfungerende socialt netværk mellem de indsatte, fængselsbetjentene og de ansatte hos Kongens Ø.
  • Selv om vi ikke har de optimale træningsforhold bag murene, så deltager de indsatte i mange sportsarrangementer, både inden- og udenfor murene. Og Kongens Øskabet i afdeling J bugner med medaljer fra diverse opgør i forskellige sportsgrene. Det giver et rigtig godt sammenhold at dyrke sport sammen - og kan man så oveni købet vinde, så bliver det næppe mindre sjovt…
  • Kongens Ø var med til at starte behandling for misbrug og afhængighed i danske fængsler. I 1997 begyndte Kongens Ø behandling i Vridsløselille Statsfængsel, og har frem til i dag fået utallige kriminelle ud af misbrug og afhængighed. Kongens Ø fortsætter arbejdet i fængslet, indtil det lukker i 2016, men jeg håber da, at vi skal flytte med til det nye superfængsel på Falster.
  • I efterbehandlingen, Halvøens afdeling D1, er der flest frihedsgrader for de indsatte. Det er her de skal rustes til et liv udenfor tremmerne, og opnå støtte og motivation til at fastholde stoffriheden. Det er afgørende for den fremtidige skæbne, at en indsat får adgang til nye netværk efter løsladelsen, eller ligefrem starter et nyt liv langt væk fra det gamle miljø. Mere end 92 procent af de indsatte gennemfører behandlingen ved Kongens Ø Vridsløselille.
  • Jeg har det godt med stort set alle indsatte. Når man har opbygget et gpdt og tillidsfuldt forhold, kan det være forløsende med et godt grin indimellem. Succeshistorier er der heldigvis mange af....
  • På kontoret med kollegaerne deler vi erfaringer og taler sammen om vores arbejde. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi sørger for at opdatere hinanden på, hvad der sker på afdelingen. Jeg har nogle meget gode kolleger med stor faglighed og meget lang erfaring.
  • Hver dag har sine rutiner. Det er vigtigt, at vi opbygger en struktur i hverdagen for de indsatte, og derfor er der udover praktiske opgaver som oprydning, rengøring og madlavning, også en masse samtaler, undervisninger og øvelser, som en del af behandlingen. Men nu og da kan der blive tid til en afslappende snak omkring billard-bordet. Det gode sociale samvær er med til at skabe de bedste resultater på Kongens Ø afdelingerne i fængslet.
  • Det var den rundtur på Kongens Øafdelingerne D1 og J, og selv om det var en kort introduktion, håber jeg, at du har fået en fornemmelse af mine kollegaers og mit arbejde bag tremmerne i Kongens Ø Vridsløselille.
  • misbrug,behandling,genopbygger,døgnbehandling
  • munkerup,kongens,ø,værelser
  • kongens,ø,munkerup,fællesrum,aktiviteter
  • kongens,ø,munkerup,indendørs,aktiviteter
  • Fotograf Maja Giannoccaro
  • præmie,medalje,kongens,ø,sport
  • Det grønne værelse på Kongens Ø Munkerup. Fotograf: Maja Giannoccaro
  • Bygning 2 ligger tæt op af aktivitetshuset.
  • Alle værelserne på Kongens Ø Munkerup er lyse og moderne.

Kongens Ø Munkerup

Kongens Ø Storstrøm