Horserød-lejren 1942. Foto: Horserød/Stutthoff Foreningen.

Historien om Horserød

Horserødlejren

Statsfængslet ved Horserød, lokalt stadig omtalt som Horserødlejren, ligger i Nordsjælland cirka syv kilometer fra Helsingør. Lejren blev bygget for at tage imod flygtninge fra Rusland.

Bygget under Første Verdenskrig

Danmark var under Første Verdenskrig neutral, men engagerede sig i det humanitære arbejde. På dansk initiativ blev en aftale indgået mellem på den ene side Tyskland og Østrig-Ungarn og på den anden side Rusland om udveksling af syge krigsfanger. I Danmark opførtes til dette formål i 1917 lejre i henholdsvis Horserød og Hald. Det blev besluttet, at Haldlejren skulle huse krigsfanger fra Tyskland og Østrig-Ungarn, mens de russiske skulle interneres i Horserødlejren. Den 1. maj 1917 ankom de første 150 russiske krigsfanger fra den tyske by Sassnitz. Fra Helsingør blev de stærkt afkræftede krigsfanger transporteret til Horserød med bil. Lejren i Horserød var udstyret til at kunne behandle krigsfangerne, der ofte både led af fysiske såvel som psykiske problemer. Lejren var udover en almindelig medicinsk afdeling også indrettet med en isolationsafdeling for internerede med infektionssygdomme og med en afdeling for tuberkulosepatienter.

Fra maj 1917 til sommeren 1918 var der samlet omkring 2300 russere internerede i Horserød. Af dem døde 58 af de russiske krigsfanger i Horserød. Disse blev begravet på Hornbæk Kirkegård, hvor der i dag står et mindesmærke, som rejstes i 1918. Horserødlejren blev dog allerede i efteråret 1918 igen taget i brug. Problemet var nu indkvartering af russiske flygtninge, der havde været udskrevet til tvangsarbejde i landbruget i Nordtyskland, og var flygtede over grænsen til det neutrale Danmark. Da man i grænseregionen havde problemer med indkvarteringen af de russiske flygtninge, blev det besluttet at internere dem midlertidigt i Horserød. Her interneredes omkring 650 russere, som det i oktober 1918 lykkedes de danske myndigheder at få sendt til Rusland med skib.

Efter afslutningen på 1. Verdenskrig blev Danmark mellemstation for en anselig mængde engelske og franske soldater, der havde været i krigsfangenskab. For at huse dem indtil de kunne repatrieres, genåbnede man Horserødlejren. Først i 1920 ophørte Horserødlejren med at fungere som lejr for internerede krigsfanger. Herefter fungerede Horserødlejren som svagbørnskoloni frem til Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940.

Horserødlejren under Anden Verdenskrig

19. april 1940 blev de første af i alt 80 tyske emigranter interneret her. Senere blev de sendt til Tyskland. Den 2. august 1941 blev de sidste 41 internerede sendt til Tyskland. En krigsret i Hamburg idømte 14 dødsstraf mens resten blev sendt i tyske/nazistiske koncentrations og udryddelseslejre.

I 1941 blev de arresterede danske kommunister først indsat i Vestre Fængsel, og fra den 22. juni 1941 blev de interneret i Horserødlejren, selv om antikommunist-loven først blev vedtaget af Rigsdagen den 22. august 1941 (dog med tilbagevirkende kraft).

Så først har danskerne - og siden september 1943 også tyskerne - interneret forskellige modstandsfolk og jøder i Horserødlejren. Den berømte Hvidsten Gruppen var også tilbageholdt i lejren, inden de blev henrettet i Ryvangen. Selvom Horserødlejren ikke betegnedes som en koncentrationslejr, havde den den samme funktion, dog var den i modsætning til de tyske koncentrationslejre ikke underlagt SS, ligesom lejren heller ikke var en udryddelseslejr.

Da den danske regering i 1944 oprettede Frøslevlejren blev Horserødslejrens indsatte flyttet dertil. Fra april 1945 brugte tyskerne lejren til lazaretlejr for sårede tyske soldater.

Fra 15. august 1945 blev lejren brugt til internering af landsforrædere, hvoraf de sidste blev løsladt i 1956.

Statsfængslet ved Horserød

Horserød blev i 1945-1946 taget i brug som et åbent fængsel, og har i dag 251 pladser, hvoraf 31 er lukkede pladser. På tre afdelinger er der både mænd og kvinder. Der er en familieafdeling, hvor de indsatte kan have børn op til tre år med. Der er endvidere en kontraktafdeling, samt en halvåben afdeling for kvindelige misbrugere. Fængslet modtager generelt kvindelige dømte fra Fyn og Sjælland og mandlige dømte fra Sjælland uden for Storkøbenhavn. Hvis særlige hensyn taler for det, kan mandlige dømte fra København også afsone her.

Siden januar 2016 har Kongens Ø drevet stoffribehandling i Statsfængslet ved Horserød.

 

Læs også

Det første Kongens Ø behandlingssted blev åbnet på Møn i 1994, og var starten på det hele.
Kongens Ø bygger sin egen team-building bane, der bruges til tillids- og fællesskabs-øvelser.
Kongens Ø udvider med Arresøhøj, som bliver Danmarks første behandlingssted for kvinder.
Kongens Ø Vridsløselille åbner i samarbejde med Vridsløselille Statsfængsel og Kriminalforsorgen.
Kongens Ø Arresøhøj lukker og bliver til det moderne Kongens Ø Munkerup den 7. januar 2013.
I samarbejde med Landsforeningen af Væresteder (LVS), Servicestyrelsen og Fredericia Kommune.
Kongens Ø fejrede 20 års fødselsdag i selskab med tidligere beboere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Gilleleje Hallen.
I januar 2016 lukker Statsfængslet Vridsløselille, og Kongens Ø fortsætter behandlingen i Horserød.
Kongens Ø havde en byggeplads med, da Kommunernes Landsforening holdt den årlige misbrugskonference i Kolding.
Kongens Ø flytter fængselsbehandling fra Horserød til det nye superfængsel Storstrøm Fængsel på Lolland.
  • Kongens Ø Storstrøm - fængselbehandling og efterbehandling
  • Kongens Ø stand ved KL Misbrugskonference 2017 i Kolding
  • misbrug,behandling,genopbygger,døgnbehandling
  • munkerup,kongens,ø,værelser
  • kongens,ø,munkerup,fællesrum,aktiviteter
  • kongens,ø,munkerup,indendørs,aktiviteter
  • Fotograf Maja Giannoccaro
  • præmie,medalje,kongens,ø,sport
  • Det grønne værelse på Kongens Ø Munkerup. Fotograf: Maja Giannoccaro
  • Bygning 2 ligger tæt op af aktivitetshuset.
  • Alle værelserne på Kongens Ø Munkerup er lyse og moderne.

Kongens Ø Munkerup

Kongens Ø Storstrøm