Alkohol



Alkoholforbruget i Danmark har i flere årtier været det højeste pr. indbygger i Europa.

I 2007 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 12,1 liter ren alkohol. Det er cirka dobbelt så meget som i Norge og Sverige.

860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.

585.000 har et skadeligt forbrug.

140.000 er afhængige af alkohol.

Alkoholforbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme.

Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3000 dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen. Det svarer til cirka fem procent af alle dødsfald.

Dertil kommer alkoholrelaterede dødsfald i trafikken og på arbejdspladsen.

Alkohol er også en medvirkende årsag til udviklingen af en lang række dødelige sygdomme, herunder kræft i mundhule, spiserør, bryst og tyktarm.

Dødsfaldene sker i en relativ tidlig alder.

Alkoholmisbrug og afhængighed medfører desuden en lang række psykiske og sociale lidelser og tab.

60.000-70.000 danske børn og unge fra 0 til 19 år har en mor eller far, der har været indlagt på en somatisk eller psykiatrisk afdeling med en alkoholrelateret diagnose.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed 2009