Aktiviteter Udsatte Center

I det daglige, er der fokus på, at du får en velfungerende dagligdag. Du er med til at bestemme en del af indholdet i din dagligdag. Når du deltager i aktiviteter, hjælper du dig selv med at få det bedre. Endvidere bliver du bedre til at indgå i sociale relationer. Der er forskellige aktiviteter, du kan deltage i – alt afhængig af din aktuelle formåen:

Trivsels- og husmøder
En gang om ugen deltager du i et trivsels og husmøde. Her er du med til at planlægge den kommende uges praktiske og sociale aktiviteter. Ligeså kan du komme med input til, hvordan du oplever trivslen og miljøet i Udsatte centeret.

Sociale aktiviteter
Du har mulighed for at deltage i forskellige fælles arrangementer (grillaftener, sociale ture ud huset, biograf, minigolf, strandture, diverse spil inden og udendørs, etc.). De sociale aktiviteter er med til at styrke fællesskabet.

Sport & Fysisk aktivitet
Det er sundt, når du holder dig i form og derfor har du mulighed for at være fysisk aktiv. Der er forskellige muligheder: styrketræning i træningsrum, spinning, løbe og cykelture i området, gå ture, morgenbadning, fitnesscenter i Gilleleje, etc.

Walk & Talk

Nogle gange laver vi Walk & Talk. En gruppe går en tur og undervejs taler du med andre i din gruppe om temaer, som betyder noget for dig og de andre. Når du bevæger dig kan svære emner opleves lettere at tale om.

Inddragelse af socialt netværk
Det er vigtigt, at du opbygger og fastholder dit sociale netværk. Har du brug for, at behandlingspersonalet hjælper dig med at tage kontakt til eller have samtaler med dit netværk, hjælper vi gerne. Nogle gange er det godt, at du får støtte til denne kontakt.

Besøg af pårørende
Der er fast besøgsdag om søndagen. Vi opfordrer dig og dine pårørende til at bruge dagen til at få en god oplevelse. Du koordinerer dine besøg med din behandlingsrådgiver.

Pligter/Opgaver
Sammen med de andre beboere har i ansvaret for, at der er pænt og rent på jeres afdeling. Du får derfor tildelt en opgave, som er dit ansvar. På den måde er du med til at være en del af fællesskabet.

Indkøbsture
Du handler ind i lokalområdet – i udgangspunktet sammen med de andre beboere. Der forefindes indkøbsmuligheder i gåafstand, ligesom du fra tid til anden har mulighed for at handle i de tilstødende byer.

Frisør
Har du brug for at blive klippet kommer der med jævne mellemrum en frisør på Kongens Ø.

Eksterne sundhedsydelser
Har du brug for en fysioterapeut, tandlæge, kiropraktor eller lignende har du mulighed for at få dine behov opfyldt. Alle aktiviteter ud af huset skal aftales med din behandlingsrådgiver.

Behandlingshjem, der tilbyder borgere alkohol misbrug behandling, stofmisbrugsbehandling og rusmiddelbehandling
Behandlingshjem, der tilbyder borgere alkohol misbrug behandling, stofmisbrugsbehandling og rusmiddelbehandling. Søger du hjælp til misbruger og/eller stofmisbruger, så tag kontakt til Kongens Ø!
Behandlingshjem, der tilbyder borgere alkohol misbrug behandling, stofmisbrugsbehandling og rusmiddelbehandling