Psykofarmaka

Faktuelle informationer om psykofarmaka

Psykofarmaka er en samlebetegnelse for lægemidler, som påvirker psykiske funktioner. De anvendes indenfor tre områder: 1) Midler mod psykoser, såkaldte Neuroleptika, der også anvendes ved behandling af abstinenser i forbindelse med stofmisbrug. 2) Midler mod depressioner, såkaldte Antidepressiva, der kan højne et sænket stemningsleje 3) Midler mod søvnproblemer, angst, uro og ængstelse, såkaldte «Sedativa» eller beroligende midler. En stor familie blandt disse beroligende midler kaldes for Benzodiazepiner. De har siden deres lancering i 1960'erne været populære i behandlingen af angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi. Der findes adskillige typer af Benzodiazepiner, der sælges under mange forskellige navne. Nogle af de mest kendte navne er Stesolid, Valium, Rohypnol og Nitrazepam. Benzodiazepinerne er de suverænt mest brugte og solgte psykofarmaka i Danmark, sammen med de såkaldte «Lykkepiller» (selektive serotonin-reuptake-hæmmere eller SSRI) en gruppe antidepressiva, der blev introduceret i midten af 1980'erne, og hvis anvendelse siden er blevet meget omfattende i forhold til flere af de ovennævnte problemer.

Et forholdsvist nyt og meget potent stof er Fantasy eller Gammahydroxybutyrat (GHB), hvis popularitet har været stigende siden 1990'erne. Stoffet henregnes normalt, ligesom f.eks. Ecstasy, til gruppen af såkaldte «Designerstoffer», men Fantasy har en virkning, der er diametralt modsat Ecstasy’s, idet det primært virker sløvende og søvndyssende. Fantasy blev syntetiseret i 1960'erne og var oprindeligt i lighed med Ketamin (se nedenfor) et bedøvelsesmiddel, men da det havde for mange bivirkninger og ingen smertestillende effekt, holdt man hurtigt op med at anvende det. GHB er et ret farligt stof, da der kun skal en fordobling til af den dosis, der er nødvendig for at opnå en rus, før der opstår risiko for bevidstløshed og vejrtrækningsstop, og abstinenssymptomerne er meget dramatiske og kan være livstruende. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at kontrollere udbredelsen af stoffet. Dels fordi GHB er nemt at fremstille. Dels fordi et andet stof, GBL, hurtigt kan omdannes til GHB ved indtagelse, og GBL er et vigtigt stof for industrien, hvorfor der ikke er politisk vilje til at forbyde GBL.

 

Det første Kongens Ø behandlingssted blev åbnet på Møn i 1994, og var starten på det hele.
Kongens Ø bygger sin egen team-building bane, der bruges til tillids- og fællesskabs-øvelser.
Kongens Ø udvider med Arresøhøj, som bliver Danmarks første behandlingssted for kvinder.
Kongens Ø Vridsløselille åbner i samarbejde med Vridsløselille Statsfængsel og Kriminalforsorgen.
Kongens Ø Arresøhøj lukker og bliver til det moderne Kongens Ø Munkerup den 7. januar 2013.
I samarbejde med Landsforeningen af Væresteder (LVS), Servicestyrelsen og Fredericia Kommune.
Kongens Ø fejrede 20 års fødselsdag i selskab med tidligere beboere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Gilleleje Hallen.
I januar 2016 lukker Statsfængslet Vridsløselille, og Kongens Ø fortsætter behandlingen i Horserød.
Kongens Ø havde en byggeplads med, da Kommunernes Landsforening holdt den årlige misbrugskonference i Kolding.
  • misbrug,behandling,genopbygger,døgnbehandling
  • munkerup,kongens,ø,værelser
  • kongens,ø,munkerup,fællesrum,aktiviteter
  • kongens,ø,munkerup,indendørs,aktiviteter
  • Fotograf Maja Giannoccaro
  • præmie,medalje,kongens,ø,sport
  • Det grønne værelse på Kongens Ø Munkerup. Fotograf: Maja Giannoccaro
  • Bygning 2 ligger tæt op af aktivitetshuset.
  • Alle værelserne på Kongens Ø Munkerup er lyse og moderne.

Kongens Ø Munkerup

Kongens Ø Horserød