Vridsløselille Statsfængsel

Historien om Statsfængslet i Vridsløselille

Statsfængslet i Vridsløselille er et af Danmark ældste fængsler, og har gennem årene været banebrydende på en lang række områder. I 2015 skal det efter planen lukkes, og aktiviteterne flyttes til Falster, til et nyt og moderne superfængsel.

Forbedringshuset på Vridsløselille Mark, som fængslet hed fra begyndelsen, blev indviet i 1859. I samme årti blev Tugthuset i Horsens bygget, og de to nybyggerier var et resultat af en gennemgribende reform af det danske straffesystem. Begge steder var inspireret af to forskellige amerikanske principper – Auburn og Philadelphia.

I Horsens var ideen at fangerne skulle arbejde i fællesskab, men var isoleret i den restende tid (Auburn-systemet). Arbejdet var det vigtigste middel til forbedring af fangernes fysiske og psykiske tilstand.

I Albertslund, på Vridsløselille Mark, var fangerne i total isolation døgnet rundt (Philadelphia-systemet). Formålet var, at fangerne skulle have tid og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med sig selv og deres Gud. Både arbejdstiden og fritiden blev tilbragt i cellen.

Når fangerne var uden for deres celle, skulle de bære maske.  Det beskyttede dem mod at blive genkendt af de andre fanger, og masketvangen holdt frem til 1924. Al samtale og kontakt mellem fanger var forbudt. Når fangerne var i skolen eller i kirken, var de anbragt i små båse, hvorfra de godt nok kunne se læreren eller præsten, men aldrig hinanden. Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900-tallet.

Der er heldigvis gennemført mange andre reformer siden, og fængslerne, eller tugt og forbedringshusene som de oprindeligt hed, har i dag et helt andet sigte end den gang fængslet blev bygget.

I de seneste fire årtier har der været national og delvis internationale enighed om, at frihedsberøvelse er straf i sig selv, og at en dømt ikke skal udsættes for andre belastninger, end selve frihedsberøvelsen.

Straf og væretægtsfængsling

Vridsløselille Statsfængsel, som Forbedringshuset på Vridsløse Mark hedder i dag, bliver brugt til fuldbyrdelse af fængselsstraf og til varetægtsfængsling.

Det er et ofte stillet spørgsmål, hvorfor vi bruger straf i vort samfund? Et kort svar kunne være, at det er retsbevidstheden eller rets følelsen, der som et kulturbestemt fænomen kræver straf for forbrydelser.

Et moderne samfund kan ikke undvære et straffesystem. Hvis myndighederne eller fællesskabet ikke påtog sig at straffe, ville ofrene eller andre overtage opgaven. Om denne strafbetonede (pønale) retsfølelse så bygger på hævn, misbilligelse, moralsk fordømmelse, troen på en forebyggende effekt eller andet, er en evig aktuel diskussion med diffuse konklusioner, der ikke har den store betydning for måden afsoningen tilrettelægges på i Danmark.

Det vigtigste i den sammenhæng er at fastslå, at det ifølge den aktuelle opfattelse, ikke er hensynet til den dømte, men hensynet til befolkningens – og ikke mindst ofrenes – retsfølelse og krav om retfærdighed, der har fået den dømte i fængsel. Baggrunden for anbringelsen er ikke ideen om at resocialiserer en kriminel. 

På den anden side

Men når følelserne har lagt sig og forbrydelsen er gledet i glemmebogen, så bliver der plads til, at den langsigtede samfundsgavnlige fornuft kan vinde indpas. Der viser

sig en stigende tendens til konsensus om, at det ikke er nogen god ide, at lukke mere forhærdede kriminelle ud i samfundet igen efter endt afsoning. Det fører ofte til nye tragedier, nye tab og øgede omkostninger for fællesskabets kasser – og til ny personlig tragedie med gensyn bag tremmer.

Den sociale og faglige indsats, og målet om at transformer en omkostningskrævende kriminel samfundsborger til en fredelig glad skatteborger, er på alle måder til nytte for borgerne og fællesskabet. Det gælder såvel den almindelig tryghed i samfundet, som de positive effekter det har for den skrantende fælles offentlige økonomi.

Resocialisering

Det oprindelige navn for Statsfængslet Vridsløselille, ”Forbedringshuset” på Vridsløselille Mark, har måske aldrig tidligere i historien været så rammende, som det er nu. I fængslet arbejdet man konstant på at forbedre de indsattes liv, på at resocialisere. Det gør man på en lang række områder, beskæftigelsesmæssigt, socialt, fagligt, uddannelsesmæssigt, helbredsmæssigt, så der skabes grobund for resocialisering. Behandling for afhængighed og misbrug, er blandt de nyeste tiltag.

På afdeling J. i fængslet, der drives sammen med Kongens Ø Vridsløselille, tilbydes der behandling for afhængighed og misbrug af stoffer og alkohol. Misbrug er ofte en vej ind i kriminalitet, og vejen ind og ud af fængslerne.

Indsatte

Vridsløselille Statsfængsel modtager mænd over 23 år, der skal afsone i et lukket fængsel, og kommer fra Bornholm, Lolland-Falster, Sjælland og Storkøbenhavn. Behandlingsafsnittene modtager kriminelle misbrugere fra hele landet. Størstedelen af de indsatte afsoner lange fængselsstraffe. Cirka 40 procent af de indsatte har straffe på 8 års fængsel og derover.

Fængslets arrestafsnit modtager varetægtsarrestanter for hovedsagligt Københavns Vestegns Politi.

Fordeling på kriminalitet

Det er naturligvis skiftende og forskellige baggrunde for årsagen til at de indsatte er kommet til afsoning. På en dag i 2011, den 11. marts, var der 216 indsatte, og på følgende baggrunde:

En typisk dag (2011)

Forsætligt manddrab 53 indsatte
Forsætlig vold i øvrigt 17 -
Brandstiftelse 1 -
Anden personfarlig kriminalitet 12 -
Grov narkotikakriminalitet 61 -
Lov om euforiserende stoffer 6 -
Voldtægt/forsøg 1 -
Anden sædelighedskriminalitet 1 -
Røveri 43 -
Berigelseskriminalitet 2 -
Andet 8 -

I alt: 216 indsatte

 

Billeder

Læs også

Det første Kongens Ø behandlingssted blev åbnet på Møn i 1994, og var starten på det hele.
Kongens Ø bygger sin egen team-building bane, der bruges til tillids- og fællesskabs-øvelser.
Kongens Ø udvider med Arresøhøj, som bliver Danmarks første behandlingssted for kvinder.
Kongens Ø Vridsløselille åbner i samarbejde med Vridsløselille Statsfængsel og Kriminalforsorgen.
Kongens Ø Arresøhøj lukker og bliver til det moderne Kongens Ø Munkerup den 7. januar 2013.
I samarbejde med Landsforeningen af Væresteder (LVS), Servicestyrelsen og Fredericia Kommune.
Kongens Ø fejrede 20 års fødselsdag i selskab med tidligere beboere, samarbejdspartnere og medarbejdere i Gilleleje Hallen.
I januar 2016 lukker Statsfængslet Vridsløselille, og Kongens Ø fortsætter behandlingen i Horserød.
Kongens Ø havde en byggeplads med, da Kommunernes Landsforening holdt den årlige misbrugskonference i Kolding.
  • misbrug,behandling,genopbygger,døgnbehandling
  • munkerup,kongens,ø,værelser
  • kongens,ø,munkerup,fællesrum,aktiviteter
  • kongens,ø,munkerup,indendørs,aktiviteter
  • Fotograf Maja Giannoccaro
  • præmie,medalje,kongens,ø,sport
  • Det grønne værelse på Kongens Ø Munkerup. Fotograf: Maja Giannoccaro
  • Bygning 2 ligger tæt op af aktivitetshuset.
  • Alle værelserne på Kongens Ø Munkerup er lyse og moderne.

Kongens Ø Munkerup

Kongens Ø Horserød