Kammeratskab, oplevelser og sammenhold med resultater

Kongens Ø blev etableret i 1994 som en non-profil organisation, og har siden arbejdet i utallige sammenhænge indenfor forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed – lokalt, regional, nationalt og internationalt.

Kongens Ø består i dag af Danmarks mest moderne behandlingssted, Kongens Ø Munkerup ved Gilleje i Nordsjælland, og Kongens Ø Vridsløselille i Albertslund, som driver to behandlingsafdelinger i Statsfængslet Vridsløselille. Vi har været der siden 1997 – som pioneer indenfor området sammen med Kriminalforsorgen.

Kammeratskab og sammenhold

Fra den første dag – og frem til i dag – har det altid været et afgørende princip for Kongens Ø, at udvikle og støtte initiativer der giver bedring for menneske, der er ramt af afhængighed.

Derfor er sociale aktiviteter, sammenhold, kammeratskab og pligter for fællesskabet – og sig selv – en integreret del af behandlingen. Kongens Ø deltager ofte i idrætsstævner, tager på kanoture, skiferie og mange andre aktiviteter, der er med til at give et bedre sammenhold – og først og fremmest en tro på fremtiden.

Det kan lade sig gøre

Kongens Ø tilbyder mange former for behandling, men vi sigter, når forholdene er til stede, mod en stoffri og kognitiv behandling, bygget på principper om støtte, dialog, kammeratskab og visioner.

Vil du vide mere om Kongens Ø – er du altid velkommen til at kontakte os. Det handler om mennesker!

Foto: Maja Giannoccaro, MAJA G Foto/Video