KØBENHAVN: Michael var den første borger der fuldførte en behandling hos Kongens Ø. Siden er han blevet en af branchens førende eksperter.
Michael var den første borger der kom succesfyldt ud af et behandlingsforløb hos Kongens Ø. Siden er han blevet en af branchens absolut førende eksperter – og det har han endda også papir på.
Behandlingschef Michael Rasmussen blev frivillig og har efterfølgende været ansat hos Kongens Ø siden 1996 – nu fejrer vi igen en 30 års dag.
Fra Vesterbro til førende ekspert

(Fortsættes under)
De 12 trin holder vand
– Det er prisværdigt, at vi laver nye tiltag og initiativer i Danmark når det gælder udsatte – og udsatte med afhængighed eller misbrugsproblematikker, siger Michael Rasmussen.
– Men omvendt, duer det heller ikke at man skal langt ud, før der er hjælp at hente. Og i et større omfang end tidligere, er borgere overladt til dagbehandling. Jeg mener at alle tiltag der gavner, er fremskridt. Dagbehandling er fint til flere målgrupper, men ikke alle. Det der virkelige giver mærkbare resultater for store grupper er døgnbehandling. Og her har vi oplevet antallet af pladser bliver færre – tidligere har der været 1.800 døgnpladser, men i de senere år er det skåret ned til cirka 200 for hele Kongeriget Danmark – og det sker samtidig med, at de perioder der bevilges til døgnbehandling reduceres, påpeger Rasmussen.
Michael Rasmussen fastholder, at selv om videnskaben finder nye veje, så er de grundlæggende værktøjer til at skabe veje til et bedre liv for mennesker i afhængighed, en behandling der er baseret på de 12 trin og selvhjælpsgrupper. Det har ny viden og forskning ikke kunnet lave om på.
– Fællesskabet, nærværet og relationerne mellem mennesker er afgørende vigtigt, og derfor spiller de 12 trin og selvhjælpsgrupperne en afgørende rolle for det langsigtede resultat. Grupperne er også værdifulde, hvis man kommer ud for et tilbagefald. Og lige som man kan brække sin arm flere gange, kan man også falde i igen og skal kunne rummes alligevel, siger Michael Rasmussen.
Forebyggelse
– Jeg mener også, at det ikke duer, at man skal meget langt ud i misbrug, afhængighed eller diagnoser, før der er adgang til behandling. Og dybest set, skal vi nok til at erkende hvor det hele opstår. I Danmark har de unge rekord i druk, også på flere andre triste områder. Det er der ikke noget nyt i, sådan har det været i mange år.
– Det står for mig lysende klart, at i Danmark nok har nogle vaner, vi skal til at gøre op med, hvis vi vil vende udviklingen?
– Jeg tror på, at en oplysende indsats overfor skoler, gymnasier og andre undervisningsinstitutioner, vil kunne give gode resultater. Og her tænker jeg ikke alene på at færre unge kommer ud i misbrug, men også for at forhindre alle de andre uheldige effekter som kriminalitet, splittede familier, hospitalsophold, selvmord og andre ulykker.
– Jeg ser gerne at man laver en national indsats, hvor vi gør en forebyggende indsats overfor de unge, og får talt om vores kultur og vaner.
– Det er faktisk ikke så svært, og arbejdet bør gøres – det vil gavne på en lang række parametre, siger Michael Rasmussen.
Behandlingschefen henviser til at andre lande, ikke mindst Portugal, gør et imponerede forebyggelsesarbejde. Men også andre lande har prioriteret forebyggelsesindsatsen højt, og det er billigere for samfundet i længden.
– Vi bør rette vores fokus mod et land som Portugal, de har fat i den lange ende, siger Michael Rasmussen efter 30 års ansættelse og endnu længere tilknytning til Kongens Ø.
(Fortsættes under)
Døgnbehandling virker
Michael Rasmussen mener sammen med forebyggelsen, at primær døgnbehandling bør opprioriteres.
– Vi ved, at de bedste resultater – målt på mange parameter – er døgnbehandling, siger Rasmussen. Behandlingschefen har i næsten ti år – fra 2002 til 2011 – været behandlingsleder i Statsfængslet Vridsløselille, lige som han har været en del af forbehandlingen hos Vestre Fængsel.
Behandling bag tremmer
Kongens Ø var sammen med Kriminalforsorgen først med behandling bag tremmer, for indsatte kriminelle. Formålet var naturligvis at forandre kriminelle misbrugere til lovlydige skatteborgere.
Michael Rasmussen var i et årti ansvarlig for Kongens Ø fængselsbehandling i Danmark. Det var i Statsfængslet Vridsløselille i Albertslund ved København.
Michael Rasmussen var også en drivende kraft i de til tider krævende godkendelsesprocesser, eller akkrediteringer som det hedder på fagsprog, der nødvendigvis er forbundet med et fængsel, og ikke mindst når nye veje, processer og rutinerne skulle afprøves og udvikles.
– Vi blev en populær afdeling, resultaterne var overvældende. Med udgangspunkt i stoffrihed og de 12 trin. I flere år kom 80 – 90 procent af de indsatte vi havde i behandlingen, ud til en ny og bedre fremtid, og til et stærkt netværk også uden for fængslet mure, siger Rasmussen.
– Vi var også populære blandt fængselsbetjente, de ville helst arbejde i vores afdelinger, fordi der var mere ro og god stemning, end andre steder i det gamle og ellers barske Egon Olsen-fængsel, som vi kender fra Olsen-Bande-filmene, siger Michael Rasmussen med et smil.
– Principperne for at arbejde med menneske med gode resultater, har ikke ændret sig i min tid. Nærvær, respekt og fællesskab er stadig nøgleordene for mennesker, selv om meget andet er markant anderledes i dag end for 30 år siden, siger behandlingsleder og 30 års jubilar, Michael Rasmussen.
30 års arbejde med afhængighed
Michael Rasmussen ikke bare snakker, men har trods sine 30 faste år hos Kongens Ø, også papirer og praktiske erfaringer indenfor området. Han har master i kommunikation og formidling, master i Narkotika & Alkoholindsatser. Uddannet mindfulness instruktør, certificeret coach, og psykoterapeut med speciale i par og familier. 30 års jubilaren har derudover undervist på Forvaltningshøjskolen, hos Metropol og flere andre steder.
Michael Rasmussen har også været aktiv i kommunale løsninger indenfor området. Han har naturligvis også selv deltaget i et hav af kurser og efteruddannelse med blandt andet Greg Naken, Hazelden og John Bradshaw. 30 års jubilæet markeres i selskab med borgere i behandling hos Kongens Ø og alle Rasmussens gode kolleger.
PS! Beboere og personale på Kongens Ø ønsker Michael stort tillykke med de 30 år på ”Ø’en”, og tak for den store indsats og de resultater du har skabet indenfor området.
[metaslider id=”1804″]
