Vores alkoholbehandling

Kongens Ø alkoholbehandling er et døgntilbud, der er godkendt efter SUL § 141. Alkoholbehandlingen har fokus på at skabe sikre og afskærmerede omgivelser.

Kongens Ø tilbyder alkoholbehandling i døgnregi (Sundhedsloven § 141). Behandling i døgnregi er for dig, der er meget medtaget af dit alkoholmisbrug og som har brug for at være i afskærmede rammer, hvor du kan arbejde med din afhængighed uden at blive forstyrret af dine omgivelser.

Kongens Ø har mange års erfaring i at behandle alkoholikere. Med udgangspunkt i disse erfaringer og en høj faglighed, har vi udviklet en professionel og effektiv alkoholbehandling. En behandling som allerede har hjulpet mange alkoholikere. I samarbejde med sundhedspersonalet følger vores læge kontinuerligt din afrusning. Der er behandlingspersonale tilstede døgnet rundt, som kan hjælpe dig, når du har brug for det.

Du indlogeres på et møbleret enkeltværelse på en af behandlingsafdelingerne og følger den øvrige behandling. Gennem hele dit behandlingsforløb er du i den samme gruppe. Du har kontinuerligt individuelle terapeutiske samtaler med din personlige behandlingsrådgiver.

Afrusning

På Kongens Ø bliver du afruset under overvågning af professionelt sundhedspersonale, som kan afhjælpe dine værste abstinenser med medicinsk behandling (typisk benzodiazepiner). Du har et tæt samarbejde med lægen og sundhedspersonalet om din afrusning. Kongens Ø har i mere end 25 år afruset utallige beboere med stor succes. Din afrusning foregår således sikkert og forsvarligt.

Afrusningen foregår som den første del af din behandling. Under afrusningen har du flere gange om dagen kontakt til sundhedspersonalet, som nøje følger din afrusning. Ligeså har du også kontakt til din personlige behandlingsrådgiver og det øvrige behandlingspersonale, som dagligt opmuntrer og støtter dig. Der tages hensyn til din formåen og du deltager kun i de behandlingsaktiviteter, som du kan overkomme i din afrusningsperiode.

Abstinenser

Du får alkoholabstinenser, når du nedsætter eller stopper et stort forbrug af alkohol. Når du har abstinenser, ryster du og har indre uro. Din puls er høj og du sveder meget. Generelt har du det ubehageligt, og du kan få en heftig trang til alkohol.

Din impulskontrol er svækket, når du har abstinenser – herfor er det vigtigt, at du er i afskærmede rammer, som Kongens Ø kan tilbyde kombineret med vores mange års erfaring med at minimere abstinenser under en afrusning.

Alkoholabstinenserne er værst i den første periode, men efter nogle få dage bliver abstinenserne svagere. Det er individuelt, hvor lang tid du har abstinenser – det er dog yderst sjældent, at de varer mere end et par uger. Abstinenserne vil oftest være væk efter 5 – 7 dage.

Er du indskrevet i alkoholbehandlingen, følger du dagprogrammet for den øvrige behandling. Du kommer i en gruppe, som du er en del af under hele din behandling. Har du nogle særlige behov, tages der hensyn til disse og i et tæt samarbejde udarbejdes dit behandlingsprogram.

Dag for dag i vores alkoholbehandling

Kongens Ø blev etableret i 1994, og er en af Danmarks mest erfarne organisationer, når det gælder forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed. Herunder alkoholbehandling.

Kongens Ø deltager i samarbejde med kommuner, regioner og staten om udvikling af nye koncepter og metoder indenfor forebyggelse og behandling. Kongens Ø har også aktivt medvirket i flere internationale sammenhænge indenfor forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed.

Kongens Ø tilbyder flere former for døgnbehandling, der alle er godkendt af myndighederne.

Relateret indhold

Andre læser

Historien

Kongens Ø slog dørene op for de første borgere, den 23. november 1994. Det...

Lovgrundlag: Serviceloven (SEL) § 101 og § 107

Lovgrundlag for Kongens Ø stoffri behandling, er servicelovens SEL § 101 og § 107,...

Lovgrundlag: Serviceloven (SEL) § 107

Lovgrundlag for Kongens Ø omsorgsbehandling, er servicelovens (SEL) § 107, om sikret adgang til...

Kongens Ø på besøg hos justitsminister Peter Hummelgaard

KØBENHAVN: Vores Morten Egeskov har været til møde med Danmarks justitsminister Peter Hummelgaard om...
Exit mobile version