Fokusområder i omsorgsbehandlingen

Omsorgsbehandlingen består af 3  primære fokusområder:

Det behandlingsfaglige
Det sundhedsfaglige
Det socialfaglige

Det behandlingsfaglige
Du laver din behandlingsplan i et tæt samarbejde med din kommune og Kongens Ø. Din behandlingsplan tager udgangspunkt i dine behov og tilrettelægges til at matche dig og det du er i stand til. Alle indsatser tilrettelægges og tager hensyn til dine individuelle behov.

Det sundhedsfaglige
Den sundhedsfaglige del har høj prioritet. Det er særligt vigtigt, at du bliver fysisk og psykisk stabiliseret. Vi arbejder med forskellige indsatser:

Medicinafklaring og daglig håndtering af medicin
Nedtrapning for sidemisbrug og stabilisering
Afklarende samtaler med læge og psykiater
Koordinering af kontakt til hospital, hjemmepleje, tandlæge, etc.

Du kan læse mere om de sundhedsfaglige ydelser her.

Det socialfaglige
Den socialfaglige del er tillige vigtig for dig og derfor tager vi hånd om dine socialfaglige udfordringer. Det betyder, at du får hjælp til at skabe et overblik, så du lettere kan  overskue dine socialfaglige udfordringer (husleje, NEM ID, MIT ID, gældsoverblik, etc.). Det kan også være, at du har brug for hjælp til sager af retslig karakter. Vi arbejder således med forskellige socialfaglige indsatser.

Støtte til akutte socialfaglige udfordringer
Socialfagligt overblik
Støtte til sager af retslig karakter.

Du kan læse mere om de socialfaglige ydelser her.

SAMMEN KAN VI

Mange af os har været isoleret og haft destruktive relationer. Dette er der behov for at bryde i fællesskab. Når vi står sammen, støtter og hjælper hinanden skabes et stærkt fællesskab til gavn for os alle.
Behandlingshjem, der tilbyder borgere alkohol misbrug behandling, stofmisbrugsbehandling og rusmiddelbehandling. Søger du hjælp til misbruger og/eller stofmisbruger, så tag kontakt til Kongens Ø!