introduktion pårørende

Mange familier har prøvet det. At prøve at forstå og hjælpe et menneske, der står en nær og som er misbruger. Når et familiemedlem eller en tæt ven bliver misbruger, møder de allernærmeste ofte en sorg og en magtesløshed, der er så stor, at den næsten er umulig at sætte ord på.

Som pårørende kan noget af det sværeste være at skulle erkende, at den person, man holder af, ikke længere er samme. Misbruget og afhængigheden har taget over.
”Hvorfor?” runger det inde i ens indre. Hvordan kunne det ske? Hvad gjorde jeg galt? Hvad gjorde vi galt? Selvbebrejdelserne kan være mange og fylde meget – så meget, at det kan blive invaliderende.

”Hvorfor så jeg ikke signalerne på at noget var galt og hvorfor stoppede jeg det ikke?” Spørgsmålene bliver ved med at presse sig på. Det er så svært at erkende, at ens eget barn, ens ægtefælle eller tætteste ven har brug for hjælp, som man ikke selv er i stand til at give, uanset hvor meget man ønsker at give den.

Kongens Ø har siden institutionens start i 1994 haft kontakt med mange pårørende til misbrugere og afhængige. I alle disse år har Kongens Ø hjulpet pårørende med viden, undervisning, omsorg, forståelse og hjælp til at håndtere den situation, vi alle ikke ønsker skal ske for nogen. At se et menneske, som vi holder af langsomt gå til i et eskalerende misbrug af rusmidler.

Behandlingshjem, der tilbyder borgere alkohol misbrug behandling, stofmisbrugsbehandling og rusmiddelbehandling. Søger du hjælp til misbruger og/eller hjælp til stofmisbruger, så tag kontakt til Kongens Ø! Vi kan hjælpe med alkohol misbrug behandling, hash misbrug behandling m.m. allerede i dag

Når det er svært...

.. er det rart at tale med nogen som forstår og kan hjælpe mig.