Læge, Medicin og sundhed

Når du bliver indskrevet i Udsatte Centeret, har du med det samme en samtale med sundhedspersonalet, hvor dit medicinbehov afklares og som sørger for, at du får den nødvendige medicin.

Medicinering i samarbejde med dig
Al din medicinering foregår i et tæt samarbejde mellem dig, Kongens Øs læge og sundhedspersonalet. Lægen håndterer og ordinerer al din medicin i den periode, du er indskrevet. Får du allerede ordineret psykofarmaka, ADHD medicin, m.m., fortsætter denne medicinering, indtil andet aftales. Al lægeordineret medicin opbevares af Kongens Ø og udleveres på faste tidspunkter. Medicinen indtages overvåget af sundhedspersonalet. Har du nogle særlige tidspunkter din medicin skal indtages på, tages der hensyn til dette.

Opfølgning
Lægen og sundhedspersonalet følger kontinuerligt op på din medicinering. Under din nedtrapning har du daglig kontakt med sundhedspersonalet. Når der er behov, har du mulighed for en lægesamtale. Ved akutte spørgsmål kan du altid kontakte sundhedspersonalet.

Øvrige sundhedsydelser
Får du behov for andre sundhedsydelser, såsom tandlæge, hjemmepleje, sårpleje, blodprøver, m.m. sørger sundhedspersonalet for at koordinere kontakt og transport, hvilket sikrer, at du får den hjælp, du behøver.

Når det er svært...

...er det rart, at der er nogen at tale med. Nogen som ved, hvad de taler om og som gerne vil hjælpe!