DRONNINGMØLLE: En ny bog med titlen I alt hvad vi gør, giver unik indsigt i årtiers fællesskab med udgangspunkt i tanker og initiativer indenfor behandling af afhængighed.
I en ny bog med titlen; I alt hvad vi gør – behandling af afhængighed på Kongens Ø – gives der et unikt indblik i årtiers behandling af afhængighed. Bogen der er på 90 sider, er en grundig gennemgang af de værdier, principper og metoder, der har været kendetegnet for behandlingen hos Kongens Ø siden den spæde start på Møn for over 30 år siden.
Entreprenørånd på Møn
Bogen giver også et unikt indblik i de mekanismer og det fællesskab på tværs af interessegrupper, der sikrede fællesskabet Kongens Ø på Møn i 1994 – et af Danmarks første behandlingssteder for afhængighed. I bogen optræder flere af de personligheder der var med dengang, herunder bestyrelsesformand Jan Thor Krøyer, der har skrevet bogens forord og introduktion.
Forfatterne bag bogen
Det er Ulrik Korff og Morten Egeskov, der har skrevet bogen. Ulrik Korff er cand.mag. i filosofi, forskningsrådgiver på Aarhus Universitet, og kendt som forfatteren bag en lang række publikationer indenfor det sociale område. Det gælder Brugernes Værested, De Små Skridts Metode 1+2, Akut Krisecenter for livstruede stofmisbrugere og andre udgivelser.
Mere om Ulrik Korff
Morten Egeskov var en af stifterne af Kongens Ø, og har siden været en af drivkræfter i spidsen for de initiativer der gennem årtierne har skabt fremskridt på det sociale områder. I bogen deles der ud af de praktiske erfaringer, og de principper der har været afgørende og gennemgående for organisationens arbejde. Egeskov er i dag leder af Kongens Ø. Bogen har også et særligt afsnit om en af de personer der satte præg på udviklingen, Michael Beringer som døde i 2023.
Mere om Morten Egeskov
(Fortsættes under)
Bogen – I alt hvad vi gør – behandling af afhængighed beskrives det hvordan Kongens Ø blev etableret og hvilke mekanismer og samarbejder der gjorde det hele muligt. Bogen beskriver også de metoder og faser i behandlingen af afhængighed, som der er høstet erfaringer med gennem mere end 30 år. Bogen indeholder også samtaler med behandlere, borgere og andre der deler ud af sine erfaringer med behandlingen.
(Fortsættes under)
Kan anbefales
Bogen kan anbefales til alle der arbejder eller er optaget af problematikker indenfor forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed. Erfaringer der har givet tusindvis af mennesker en mulighed og vej til et bedre liv.

