DRONNINGMØLLE: At komme i behandling, handler om at føle sig hjemme. Hør Jonas fortælle om sine erfaringer som beboer hos Kongens Ø.
Det kan være svært at vælge – at tage det næste skridt, hvis man overvejer behandling. Hos Kongens Ø har vi et godt fællesskab med stor respekt for den enkelte.
Vores behandlingssted er i smukke omgivelser, og med et hav af muligheder for aktiviteter. Både i og udenfor vores eget domicil. Vores gode kolleger og borgere der er i behandling, hjælper dig på vej og sikre at alle har det godt. Og det har vi på alle måder, både når det gælder dejlig mad som vores mor lavede den, og værelserne, fællesstuerne og de mange fælles aktiviteter, sport, samtaler, NADA, meditation – der er mange muligheder. Vi deltager også i en række aktiviteter udenfor huset.
Jonas var i behandling i fire måneder
En af de borgere, der har været i behandling hos Kongens Ø Munkerup, er Jonas. Hør om hans oplevelser og indtryk som beboer hos Kongens Ø.
– Jeg har haft et godt ophold hos Kongens Ø. Jeg er 44 år gammel og har prøvet lidt af hvert gennem tiderne, men det her er det absolut bedste jeg har prøvet. Hos Kongens Ø har vi prøvet mange ting:
– Vi har været til spinning, cirkeltræning, styrketræning. Vi har været til bowling, været ude at klatre og på mange restaurantbesøg. Det er blevet til mange ture ud af huset. Det er alt fra en tur til frisøren, shopping eller møder i selvhjælpsgrupper, som man kan blive introduceret til.
– Der har også været en nærmest ubegrænset adgang til saunagus ved stranden i den lokale gusforening på den nordsjællandske kyst. Vi har også hver uge været til yoga, forskellige bade og mulighed for meditation flere gange om ugen.
– Jeg oplever alle borgere der er indskrevet, som nogle der er i bedring og fremgang. Der er en virkelig med fordomsfri åbenhed og en meget stor villighed blandt beboere og medarbejdere, om at gøre det rigtige. Og lad mig ikke glemme:
Der er højt til loftet hos Kongens Ø
– Der har været plads til, at jeg kunne være mig selv med mine særlige udfordringer. Klar anbefaling fra mig til de gode mennesker på Kongens Ø.
Kongens Ø siden 1994
Kongens Ø blev etableret i 1994, og er en af Danmarks mest erfarne organisationer, når det gælder forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed.
Kongens Ø deltager i samarbejde med kommuner, regioner og staten om udvikling af nye koncepter og metoder inden for forebyggelse og behandling. Kongens Ø har også aktivt medvirket i flere internationale sammenhænge inden for forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed.
Kongens Ø tilbyder flere former for døgnbehandling, der alle er godkendt af myndighederne.

