ForsideNyhederHjemme på MunkerupGrøn omstilling er miljø både ude og inde

Grøn omstilling er miljø både ude og inde

MUNKERUP: En ide blev til langt mere end grøn omstilling. Fælles indsats forskønnede det ydre, og styrkede det indre.

Det er ingen hemmelighed, at Kongens Ø Munkerup ligger i meget smukke omgivelser, og med skønne udendørsarealer. Men en dag, var det ikke længere nok for vores kok. Han foreslog at vi alle – beboere og personale – hev en dag ud af kalender, og brugte alle kræfter på at forskønne vores udendørsarealer i forbindelse med forårets komme. Og sådan blev det.

Blomsterkasser blev ordnet, bede blev fikset, blade blev fejret sammen – og alt hvad der ellers forskønner de udendørsarealer. En regulær forårsrengøring.

Omstilling – inde og ude

Og det var en god ide – både for det ydre og det indre. På det ydre fordi vi har fået forskønnet vores i forvejen skønne udendørsområder, og på det indre på grund af samarbejdet om det fælles mål, kammeratskabet, den fysiske aktivitet – mere afslappende end fitnesscenter – og så sidst men slet ikke mindst det vi fik indenbords fra grillen, da vi alle efter en super skøn dag kunne tørre sveden af panden.

Igen fra køkkenet: Grillen blev tændt, og så kom der eller pølser og kød på grillen. Og så havde vi fået opbygget en helt naturlig og velfortjent sult.

Køkkenet i centrum

Vi er altid taknemlige og glade for det der kommer fra vores køkken – eller restaurant er mere retvisende – men at initiativet om den ”grønne omstilling” skulle komme fra kokken, havde vi ikke lige set. Vores første dag med grøn omstilling, ligner en succes der sætter sig fast som en tradition. Tak til alle beboere og medarbejdere for en rigtig god dag på alle måder – inde og ude.

Historien

 

 

 

Relateret indhold

Andre læser

Michael var den første der blev behandlet

KØBENHAVN: Michael var den første borger der fuldførte en behandling hos Kongens Ø. Siden...

Kongens Ø på besøg hos justitsminister Peter Hummelgaard

KØBENHAVN: Vores Morten Egeskov har været til møde med Danmarks justitsminister Peter Hummelgaard om...

Vores gode kollega og ven Michael Beringer er død

MUNKERUP: Det er med stor sorg, at vi må meddele at vores gode kollega...

Kunstmaler Leif Sylvester laver plakat til Kongens Ø

GILLELEJE: Kunstmaler, grafisk designer, skuespiller og meget mere Leif Sylvester, har lavet en plakat...