NYBORG: Det begyndte ellers så godt da KL indledte den årlige Rusmiddelkonferencen, men en kæmpe ballon tog pludselig flugten fra Nyborg.
Det begyndte ellers så godt, da Kommunernes Landsforeningen indledte sin årlige Rusmiddelkonference i Nyborg. Kongens Ø var med i konferencerne, ligesom vi havde en særlig stand for vores tilbud. Vi havde også en af vores store Kongens Ø balloner med.
Men den gigantiske ballon – fyldt med helium – rev sig pludselig løs, og steg til vejrs på plænen i parken ved Hotel Nyborg Strand. Panikken bredte sig, og straks blev der ringet 112 – her blev i straks viderestillet til Flyvertaktisk kommando, der omdirigerede flytrafikken uden om Nyborg. Et møde mellem ballonen og et fly, kan være en farefuld færd.
Vi ved, at det ville være et spørgsmål om tid. I 2-3 kilometers højde er der et tryk, som betyder at ballonen revner. Hos Kongens Ø var der stor ærgrelse over tabet af den ikoniske kæmpe ballon.
Kæmpe ballon og de højere magter
Et par uger efter ringede en bondemand, der bor i nærheden af Munkerup – altså langt fra Nyborg. Han spurgte, om det var vores ballon der var landet på hans mark. Det var det – og vi fik hentet ballonen, der nu er kommet i dok for at blive repareret, og klar til nye eventyr i højderne.
Løsrevet fra konference
Kongens Ø standen var velbesøgt, og nye relationer blev skabt. Der var dog ikke kun rosende ord til overs for Kongens Ø i år. Vores populære lakridspastiller i år var erstattet med sukkerfri pastiller, og det faldt ikke i god smag. Det vil der nu blive evalueret på.
Tak til alle de som besøgte vores stand. Vi ses til Kommunes Landsforenings Rusmiddel konference 2024 – til den tid har Kongens Ø arbejdet med forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed i 30 år.