Kongens Ø Munkerup er godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden og Justitsministeriet.
Døgnbehandlingstilbud til voksne
Servicelovens (SEL) § 101 og § 107
Alkoholdøgnbehandling
(Sundhedslovens (SUL) § 141
Midlertidigt botilbud til voksne
Serviceloven (SEL) § 107.
Udsatte Center
Serviceloven (SEL) § 110
Alternativ afsoning
Straffeloven (STRFL) § 78
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn
med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglig virksomhed på sundhedsområdet.
Priser
Stoffri døgnbehandling (20 pladser)
- Medicinsk nedtrapning
- Primær stofbehandling
- Tilbagefaldsbehandling
- Parbehandling
- Behandlingspraktik
- Alternativ afsoning
DKK 1.877 pr. dag
Alkoholbehandling (4 pladser)
- Medicinsk afrusning
- Primær alkoholbehandling
- Tilbagefaldsbehandling
- Alternativ afsoning
DKK 1.877 pr. dag
Omsorgsbehandling (5 pladser)
- Medicinsk stabilisering
- Omsorgsbehandling
- Alternativ afsoning
DKK 1.877 pr. dag
Udsatte Center (20 pladser)
DKK 2.556 pr. dag
Dobbeltdiagnoser
Kongens Ø modtager dobbelt diagnosticerede borgere, såfremt disse er medicinsk afklaret og vurderes at kunne fungere i en behandlingsproces. Kongens Ø har gode erfaringer med borgere, som i kombination med deres afhængighedsproblematik også har en psykisk problematik. Succesen er skabt grundet en parallel behandlingsindsats, hvor der både er fokus på borgerens afhængighedsproblematik og på den psykiske problematik.
Indskrivning
Kongens Ø modtager borgere fra alle kommuner i hele landet.
Indskrivningsskema
Når en borger er visiteret til Kongens Ø, udfylder den visiterende myndighed et indskrivningsskema, som indeholder de væsentligste informationer om borgeren, herunder medicinsk status. En del af indskrivningsskemaet kan eventuelt tillige indeholde en medicinsk delegationsaftale. Skemaet fremsendes til Kongens Ø, inden borgerens ankomst.
Ligeså fremsender den visiterende myndighed alle relevante papirer i forbindelse med indskrivningen og den visiterede behandling. Disse informationer skal være Kongens Ø i hænde inden borgeren indskrives, da behandlingspersonalet ønskes bedst muligt forberedt på første møde med borgeren.
Forsamtale
Forsamtalen er i ordets bogstavelige forstand en samtale med borgeren forud for eventuel indskrivning i et behandlingsforløb hos Kongens Ø. Denne samtale giver begge parter et bedre indblik i hinanden og spørgsmål kan blive besvaret. Samtalen kan foregå på Kongens Ø, hvor borgeren ligeledes får mulighed for at se behandlingsstedet. Alternativt kan samtalen dog foregå hos det lokale misbrugscenter eller et andet sted efter nærmere aftale.
Transport
I udgangssituationen sørger kommunen og borgeren for transporten til Kongens Ø. Borgeren kan i særlige tilfælde indgå særskilt aftale med Kongens Ø om afhentning på et aftalt sted.
Det lægefaglige
Medicin
Retten til at anvende abstinens- og nedtrapningsmedicin med opioder og andre afhængighedsskabende lægemidler skal delegeres fra regional praktiserende læge eller en regional/kommunalt ansat læge.
Delegationsaftalen (Indskrivningsskema) skal sendes til lægen hos Kongens Ø og Embedslægen, hvilket skal gøres af den delegerende læge.
Ansvar og kompetence
Lægen hos Kongens Ø har det lægelige tilsyn med borgerne, og dermed kompetence og ansvar for al receptpligtig medicin. Det gælder også nedtrapningsmedicin, psykofarmaka og somatisk medicin (jf. Sygehuslovens § 3, stk. 3, Receptbekendtgørelsen § 67 samt § 42, nr. 2 – samt ”Dispensation til rekvirering af metadon til Den Selvejende institution Kongens Ø” – givet af Lægemiddelstyrelsen den 13. maj 1998).
Lægen på Kongens Ø er underlagt tilsyn fra Embedslægen i Region Sjælland.
Uddelegering af ansvar og kompetence
Lægen på Kongens Ø har uddelegeret ansvaret for afmåling og udlevering af medicin til borgerne på Kongens Ø til den medicinansvarlige på stedet.
Den fysiske udlevering af medicin til borgerne på Kongens Ø foretages af godkendte og uddannede personaler.
Screening og dokumentation
Kongens Ø har fokus på at udvikle og forbedre behandlingsindsatsen. Derfor benytter Kongens Ø forskellige redskaber:
VoksenMap
Screeningsværktøj udviklet af CRF blandt andet til brug for individuelle målsætninger i borgernes behandlingsplan.
TEM
Trivsel og effektmoniteringsprogram udviklet af CRF til brug for at måle borgerens udbytte af behandlingen.
Evalueringsskema
Borgernes anonyme evaluering af behandlingsprogrammet udviklet af ”Nasjonalt kunnskabssenter for helsetjenesten i Norge”.